Østervangskolen er en skole med højt til loftet og gode muligheder for at prøve sig selv af i et godt og udviklende arbejdsmiljø. Som ansat på Østervangskolen vil du blive en del af en medarbejdergruppe, som søger at skabe de bedst mulige rammer for alle børns trivsel og læring. Skolens klare vision er at danne eleverne til hele mennesker med vægt på både akademiske, praksisfaglige, dramatiske, kropslige og musiske læreprocesser.
Vi lægger vægt på at skabe et pædagogisk miljø, hvor lysten til at åbne nye verdener for børnene står i centrum, og hvor nysgerrigheden på børns udvikling, for sig selv og sammen, er hjertet i både fritidspædagogik og undervisning.
Vi søger en pædagog til at indgå i samarbejdet omkring en årgang i indskolingen og det fritidspædagogiske tilbud.
Vi forestiller os, at du har følgende profil- Du er uddannet pædagog eller har tilsvarende kompetencer.
- Du er nærværende, empatisk og har nemt ved at være i givende relationer til børn og voksne.
- Du har gjort dig tanker omkring ”det gode fritidstilbud”.
- Du er stærkt optaget af at skabe inkluderende læringsmiljøer både i skole og fritid.
- Du er teamorienteret og vægter samarbejde højt – i både skole, SFO og med forældrene.
Vi kan tilbyde- en skole – og et fritidsmiljø – med faste traditioner
- imødekommende og hjælpsomme kolleger
- kort vej fra idé til handling.
Østervangskolen ligger kun 10 minutters gang fra stationen, hvorfra der er gode forbindelser til både Aarhus og Randers. Skolen har ca. 450 elever fra BH til 9. klasse, en modtagerklasse og 45 ansatte. Skolen har en engageret og interesseret forældregruppe og et tæt samarbejde med skolebestyrelsen.
Yderligere oplysningerHvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indskolingsleder Kristina Horn på
khor@favrskov.dk for at aftale opkald eller evt. besøg.
Stillingen er på 32 timer med tiltrædelse pr. 1. august 2025.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 3. juni 2025, og vi forventer at afholde samtaler den 12. juni 2025.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk