Gå til sidens indhold

Favrskov Kommune

Favrskov Kommune

Kulturmedarbejder til Favrskov Bibliotekerne

Initiativrig kulturmedarbejder til Favrskov Biblioteker & Kulturhuse

I Favrskov arbejder vi for, at vores biblioteker og kulturhuse er et værdifuldt og naturligt omdrejningspunkt i borgernes hverdag, hvor fællesskaber blomstrer, og hvor borgerne bliver klogere på både dem selv og den verden de er en del af – både lokalt og globalt.

Vores huse skal invitere til helstøbte kulturelle og kunstneriske oplevelser, man ikke nødvendigvis kan opleve andre steder. Arrangementer, som publikum kan tage aktiv del i enten som publikum eller som arrangør. Vores program varierer over koncerter, foredrag, teater, debatarrangementer, kunstudstillinger og kreative workshops for alle aldre.

Vi er nu på jagt efter en ny kollega, der motiveres af at arbejde i dette felt – omkring brugerinddragelse, kunst, nye fællesskaber, arrangementer og som har et æstetisk greb.

Så har du stærke kompetencer inden for udvikling og formidling af kunst og kultur i en kommunal kontekst? Er du en effektiv haj med erfaring i afvikling af arrangementer? Er du optaget af at gøre en forskel i borgernes hverdag? Ved du, hvad der skal til for at skabe nye fællesskaber? Og har du erfaring med at arbejde i et biblioteksudlån? Så er du måske vores nye kollega!

Vi søger en ny kollega med alle biblioteker og kulturhuse i Favrskov som din arbejdsplads, men med Hadsten og Hinnerup Bibliotek & Kulturhuse som baser.

Dine primære opgaver
  • Formidlingsvagter og opgaver i bibliotekets udlån; herunder borgerservice.
  • Deltage i praktiske opgaver i bibliotek og kulturhus; selvstændigt eller i fællesskab med kolleger, da vi er små afdelinger og fælles om den samlede opgaveløsning.
  • Udvikling og afvikling af projekter, arrangementer og andre aktiviteter.
  • Fundraising i forbindelse med kunstneriske projekter.
  • Procesfacilitering for og med borgere / forskellige former for netværk og brugerinddragelse.
  • Arbejde projektorienteret og indgå i tværgående samarbejdsrelationer.

Faglig profil
Vi lægger vægt på, at du
  • har erfaring med udvikling af kunstneriske projekter og arrangementer, herunder fundraising
  • er god til at netværke og skabe relationer
  • kan arbejde kreativt og nyskabende
  • har erfaring fra kulturverdenen og er en god formidler
  • har interesse for litteratur og gerne kendskab til driften i et moderne folkebibliotek.

Dine personlige kvalifikationer
Vi søger en kollega, som
  • er opsøgende, initiativrig og produktiv – med andre ord et jern, med en god motor
  • er udadvendt og en dygtig formidler
  • har gode samarbejdsevner og er en holdspiller
  • kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket og prioritere i en travl hverdag
  • er fleksibel i forhold til arbejdstider – og opgaver
  • er fuld af humor og har et godt humør.

Vi tilbyder
  • en travl og afvekslende hverdag i biblioteker og kulturhuse
  • høj grad af selvstændighed og stor variation i opgaverne
  • skiftende arbejdstider med mulighed for flekstid
  • indflydelse og medbestemmelse
  • gode kolleger og en uhøjtidelig stemning. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø.
  • en organisation i udvikling og gode muligheder for at komme rundt i bibliotekerne og kulturhusene.

Om arbejdspladsen
Favrskov Biblioteker & Kulturhuse er fire aktive huse, der tilbyder en bred vifte af kulturelle arrangementer – foredrag, koncerter, bogcafé, børneteater, familiearrangementer, udstillinger, borgerservice og meget mere. Sammen er det vores mål at levere kulturtilbud af høj kvalitet til borgerne i Favrskov Kommune. Vi er meget optaget af at give den allerbedste service til brugerne af vores biblioteker og kulturhuse. Som moderne kulturinstitution er det vores vision at favne borgernes behov for viden og livslang læring, hvor bibliotekerne skal være et attraktivt mødested med viden, litteratur og kultur som omdrejningspunkt. Derfor arbejder vi målrettet med vores strategi, der bl.a. har som indsatsområde, at ”Vores kulturhuse skal agere katalysator for den lokale sammenhængskraft, samt at den kunst og kultur, vi præsenterer, skal være dét, der skaber vores fælles fortælling.”

Yderligere oplysninger
I stillingen, der er på ml. 32-37 timer7ugr, indgår, ud over de beskrevne opgaver, to ugentlige vagter (heraf som minimum den ene til kl. 18) samt en månedlig lørdagsvagt (fra oktober til marts) i biblioteket med formidling og borgerservice. Deltagelse i arrangementsafvikling indebærer ekstra aften- og weekendarbejde.

Ansøgningsfrist 7. december 2023.

Vi forventer at afholde samtaler fredag 15. december 2023.

Tiltrædelse 1. februar 2024.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for kultur Trine Valentin Sølgaard på tsol@favrskov.dk.

Se mere om Favrskovs Biblioteker & Kulturhuse på www.favrskovbib.dk og følg os via Facebook og Instagram på Favrskov Bibliotekerne.

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via linket i siden. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk