Gå til sidens indhold

Favrskov Kommune

Favrskov Kommune

Dygtig pædagogmedhjælper til klubtilbud – Hadsten Skole

Elsker du at være aktiv og igangsættende?
Har du kompetencer og interesser, som du brænder for at sætte i spil?
Så er det måske dig, vi søger.


Hadsten Skole søger en dygtig pædagogmedhjælper på 17-19 timer om ugen til skolens klubtilbud. En pædagogmedhjælper, der trives i samarbejdet med børn, forældre og kolleger. Det pædagogiske tilbud er konstant i udvikling, og vi søger derfor en pædagogmedhjælper, som ønsker at være medskaber af det pædagogiske klubtilbud, hvor skolens 4.-6. klasser går om eftermiddagen. Arbejdstiden vil derfor være om eftermiddagen, men der vil være mulighed for vikartimer i skoledelen, hvis man ønsker dette.

Vi kan bl.a. tilbyde
En dynamisk og veldrevet folkeskole i Favrskov Kommune, som er en attraktiv arbejdsplads med gode muligheder for udvikling.
Engagerede og dygtige medarbejdere, der arbejder for, at skolens elever hver dag lærer nyt om verden, sig selv og andre, og hvor vi tror på, at mennesker dannes i de fællesskaber, de indgår i.

Du er en dygtig pædagogmedhjælper, der er kendetegnet ved, at du har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger samt en evne til at turde og ville skabe oplevelser igennem forskellige aktiviteter.

Du møder:
  • børn med lyst til læring, leg, kreativitet og fysiske udfoldelser
  • engagerede kollegaer
  • tydelig ledelse og stor fleksibilitet
  • god dialog i en atmosfære af gensidig respekt og tillid.

For os er det vigtigt, at
  • du sætter en dyd i at skabe positive relationer til børn og voksne
  • du ser store fordele i, at vi skaber det bedste arbejdsmiljø igennem samarbejde og fleksibilitet
  • du ser mulighederne i skolens og klubbens fysiske og pædagogiske rammer, i stedet for begrænsningerne
  • du har lyst til at indgå i udviklingen af pædagogikken og kan varetage almene samt specialpædagogiske opgaver
  • du er aktiv, ideskabende, anerkendende og nærværende..

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest og udvidet børneattest ved ansættelse på skolen.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Simon Antonsen på tlf. 40 57 83 27 eller læse mere om Hadsten Skole på vores hjemmeside.

Samtalerne vil blive afholdt mandag den 13. januar 2025.

Hadsten Skole
Hadsten Skole har ca. 600 elever fra 0. til 10. klasse og 100 medarbejdere.
Hadsten Skole er overbygningsskole for to fødeskoler. Det betyder, at vi har to spor i vores indskoling og mellemtrin, men fire-fem spor pr. årgang i 7.- 9. klasse og to 10. klasser.

Skolen består af fem afdelinger ud over SFO/klub: Indskoling, mellemtrin, overbygning, 10. klasse, specialklasser.

Skolen er centralt placeret i Hadsten tæt på Favrskov Gymnasium og Den Jydske Haandværkerskole.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk