Gå til sidens indhold

Dragør Kommune

Dragør Kommune

Tandlæge til Dragør Kommunale Tandpleje

Vi søger en tandlæge 2-3 dage ugentligt mandag, tirsdag og/eller onsdag. Vi drømmer om, at du har mulighed for at arbejde 14-21 timer om ugen i et vikariat, der forventeligt løber indtil 30. juni 2027. Vi håber, du kan begynde enten den 1. december 2026 eller 1. januar 2027.

Dragør Kommunale Tandpleje er en lille tandpleje med ca. 4000 tilknyttede børn og unge.

I klinikken er vi pt. 6 ansatte (2 tandlæger og 4 klinikassistenter). Derudover har vi to eksterne konsulenter tilknyttet, hhv. en visitator til bøjlebehandling og en kæbekirurg. Omsorgstandplejen er udliciteret privat.

Hvem leder vi efter?

Vi søger en erfaren tandlæge med høj faglighed, der både evner at arbejde selvstændigt og har lyst til at bidrage og indgå i et lille dynamisk og ambitiøst team.  Det vigtigste er, at du er motiveret til at arbejde med en bred vifte af forskellige tandlægefaglige opgaver.

Herudover drømmer vi om, at du kan:

  • Bidrage til at skabe sammenhæng med øje for fællesskabet og trivslen på arbejdspladsen,
  • Arbejde serviceorienteret og have blik for ”det hele menneske” i din løsning af opgaverne,
  • Bidrage til dynamik og fleksibilitet i det koordinerende arbejde mellem de forskellige fagpersoner på klinikken,
  • Begå dig kommunikativt, anerkendende og involverende i samarbejdet med såvel kolleger som borgerne.

Vi kan tilbyde dig

  • En arbejdsplads med ”højt til loftet” og hvor initiativ og nytænkning ses som drivkraft,
  • En faglig stærk og ambitiøs klinik, hvor vi har fokus på at give borgerne god kvalitet og en tryg oplevelse,
  • Faglig udvikling og sparring.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Stillingen er på 14-21 timer (efter aftale) og løber indtil den 30. juni 2027.

Er du nysgerrig efter at høre mere om stillingen, kan du kontakte klinikken på telefon 32 89 04 09 eller mail akuttandpleje@dragoer.dk, og spørge efter klinikchef Susanne Hansen.

Ansøgningsfrist

23. oktober 2026 kl. 12.00.

Samtaler forventes afholdt onsdag den 28. oktober 2026 fra kl. 12.00. Det er vigtigt, at linket på opslaget bruges ved ansøgning.

Ansøgere skal ved eventuel ansættelse underskrive samtykke til indhentelse af børneattest.

Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.


Stillingsbetegnelse

Tandlæge

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 14-21 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger

Skoletandplejen

Tiltrædelse

1. december 2026 eller 1. januar 2027.

Ansøgningsfrist

23. oktober 2026

Kontaktperson

kontakt klinikken på telefon 32 89 04 09 eller mail akuttandpleje@dragoer.dk, og spørge efter klinikchef Susanne Hansen.

Uddannelse

Tandlæge

Arbejdsområde

Tandplejen