Er du uddannet SSA og skarp til CURA plan og CURA? Har du lyst til at understøtte kontinuiteten hos borgerne og sikre, at planlægningen af forløbene hos borgerne varetages optimalt? – Så er det dig vi søger, som disponent til Hjemmeplejen.Hvem er vi?Vi er den kommunale Hjemmepleje, som er en del af Helhedsplejen i Dragør.
Hos os i Dragør Helhedspleje er vi ca. 100 medarbejdere fra forskellige faggrupper. Vi er i gang med en spændende ny organisering, hvor vi indfører helhedspleje, som giver et tættere samarbejde mellem faggrupperne, for at sikre borgeren den højeste faglige kvalitet og kontinuitet i pleje og omsorgsindsatser samt sygepleje.
Vi er, som en del af Helhedspleje-organiseringen, delt op i 6 mindre teams, hvor vi tidligere var 2, der var inddelt i team Syd og team Nord. Som disponent sidder man stadig og disponerer for det overordnede område og vi mangler dermed en disponent for team Nord. Man disponerer for både dag – og aftenvagt.
Derfor ser vi også gerne, at du er superbruger i CURA og CURA plan. Du vil få en meget dygtig disponent kollega, der ligesom dig, er uddannet SSA og som har meget erfaring med planlægning her hos os.
Som disponent hos os, bliver du en vigtig sparringspartner for dine kollegaer og da hverdagen ofte kan være foranderlig, skal du som disponent være omstillingsparat og kunne holde hovedet koldt, når det går stærkt. Rollen som disponent er afgørende for at sikre kontinuiteten i borgerforløbene. Du skal sammen med dine kolleger i disponeringen få kørelisterne til at gå op, ud fra faglige og ressourcemæssige overvejelser, i tæt samarbejde med kolleger og ledelsen.
Din rolle
- planlægge kørelister i CURA plan.
- være med til at skabe sammenhæng og kontinuitet i borgerforløb.
- medvirke til at sikre, at ressourcerne blandt medarbejderne udnyttes optimalt ud fra faglige kompetencer og kontinuiteten i plejen.
- være med til at sikre den faglige udvikling i disponeringen.
Du er
- uddannet social- og sundhedsassistent, som brænder for struktur og planlægning.
- god til at navigere i det tværfaglige samarbejde i organisationen, og forstår at kommunikere på flere niveauer.
- med til at kunne understøtte den udvikling, der løbende sker i organisationen.
- systematisk, stabil og besidder gode samarbejdsevner.
Vi tilbyder
- en selvstændig stilling, hvor du arbejder tæt sammen med andre disponenter og medarbejdere i Helhedsplejen og med reference til områdelederne og lederen for helhedsplejen.
- en stilling, der kræver, at du har stor indsigt og forståelse for kompleksiteten i den borgernære pleje.
- En arbejdsplads med fokus på udvikling og arbejdsglæde.
- en ledelse der inviterer til inddragelse og medansvar.
- en grundig introduktion.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast dagvagtsstilling med weekendvagt hver 4. weekend.
Arbejdstiden udgør 37 timer/uge i tidsrummet kl. 7.00-16.00. Timetallet kan tilrettelægges efter behov.
Stillingen er et 12 måneders vikariat, med mulighed for forlængelse.
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale, gerne den 1. maj 2026.
Ansøgningsfrist
27. marts 2026. Vi holder samtaler løbende.
Hvis du ønsker at høre nærmere
om stillingen, eller komme forbi til en uforpligtende rundvisning, er du velkommen til at kontakte leder af Helhedsplejen Sofie Jørgensen på mail
sofief@dragoer.dk eller mobil 29 10 47 36.
Løn efter gældende overenskomst. Samtaler holdes løbende.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.Stillingsbetegnelse
Disponent
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
Hjemmeplejen
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale, gerne den 1. maj 2026
Ansøgningsfrist
27. marts 2026
Kontaktperson
Leder af Helhedsplejen Sofie Jørgensen, mail sofief@dragoer.dk / mobil 29 10 47 36
Uddannelse
SSA
Arbejdsområde
Ældre og sundhed