Gå til sidens indhold

Dragør Kommune

Dragør Kommune

Bliv SSA eller SSH på Enggården i Dragør – det tager kun 15 minutter at søge

Vil du have et arbejde, hvor du både kan bruge din faglighed, gøre en reel forskel for andre – og samtidig have indflydelse på, hvordan dit arbejdsliv ser ud? Hos os kan du selv være med til at vælge, om du ønsker dag- eller aftenvagt – og hvor mange timer, der passer bedst til dit liv.

På Enggården i Dragør Kommune søger vi løbende social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, som har lyst til at blive en del af et plejehjem i udvikling med fokus på kvalitet, samarbejde og trivsel.

Et job med faglighed, nærvær og indflydelse
Som SSA eller SSH på Enggården bliver du tilknyttet én af Enggårdens fem afdelinger, hvor du indgår i et fast team omkring beboerne. Afdelingerne varierer i størrelse og antal plejeboliger, men fælles for dem alle er, at der er fokus på struktur, samarbejde og kontinuitet i plejen.
Din hverdag består af en god balance mellem omsorg, faglighed og samarbejde.

Dine konkrete arbejdsopgaver afhænger af din uddannelse, erfaring og interesser, og kan bl.a. bestå af personlig pleje og støtte, sundhedsfaglige observationer, medicinadministration, dokumentation og opfølgning i CURA samt løbende koordinering med kolleger.

Du deltager i planlægning og gennemførelse af aktiviteter og er med til at understøtte beboernes vaner og rutiner. Det kan være alt fra praktisk støtte i hverdagen til mindre sociale aktiviteter, der skaber tryghed og livskvalitet.

Du har tæt samarbejde og faglig sparring med SSA’er, SSH’er, sygeplejersker, terapeuter og den kostfaglige koordinator. Samtidig har du løbende kontakt med kolleger på tværs af huset og bidrager til et fælles overblik – også når der skal prioriteres og kommunikeres i mere rolige perioder.

Et plejehjem i udvikling – med plads til dig

Enggården er midt i en udviklingsproces, hvor vi arbejder målrettet med at styrke arbejdsmiljø, faglighed og samarbejde. Det betyder, at du ikke bare træder ind i faste rammer – du får også mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgange og kultur.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på praksis, og derfor lytter vi til dine erfaringer og idéer – uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring.

Hvad kan du forvente hos os?

Hos Enggården tilbyder vi
  • Fleksibilitet – du kan selv vælge dag- eller aftenvagt.
  • Indflydelse på dit timetal, så jobbet passer til dit liv.
  • Gode muligheder for kurser, skoleforløb og kompetenceudvikling.
  • En lydhør og nærværende ledelse.
  • Et rart arbejdsmiljø i gode fysiske rammer med fokus på trivsel
  • En grundig introduktion, hvor du får en tæt kollega som mentor

Drop CV og ansøgning – det tager kun 15 minutter

Vi bruger Caseflow til denne rekruttering. Det sikrer en fair og struktureret proces, hvor vi udelukkende fokuserer på dine kompetencer og din motivation. Du skal derfor ikke sende en traditionel ansøgning og CV.
I stedet svarer du på nogle få spørgsmål – og så er du hurtigt videre i processen.

Klik her for at komme i gang. (Når du trykker på linket, bliver du bedt om at indtaste din e-mail og efterfølgende en kode, som sendes til dig).

Praktisk info

Arbejdstid: Dag- og/eller aftenvagt – tilpasses efter dine ønsker.
Ansøgningsfrist: Vi ansætter løbende, så søg hellere før end senere.

Om Enggården

Enggården er Dragørs eneste plejehjem og rummer i alt 109 plejeboliger fordelt på flere afdelinger, herunder både almindelige plejeboliger og demensafsnit. Vores borgere er ældre med forskellige plejebehov – nogle har brug for omfattende hjælp i hverdagen, mens andre er mere selvhjulpne. Fælles for dem alle er, at de bor her, og at vi arbejder for at skabe en tryg, meningsfuld og hjemlig hverdag for dem.

Som medarbejder bliver du en del af et stærkt og tværfagligt team, der tæller SSA’er, SSH’er, sygeplejersker, terapeuter, kostfaglige koordinatorer, vagtplanlægger, rengøring, ledelse mfl. Samlet set er vi omkring 130 kolleger, der dagligt arbejder tæt sammen om opgaverne og beboerne. Her er der fokus på både faglig udvikling, tværfaglig sparring og trivsel – og vi prioriterer, at du bliver godt klædt på til opgaven med en grundig introduktion. Læs mere om os her

Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.


Stillingsbetegnelse

SSA og SSH

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger

Omsorgscenteret Enggården

Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist

30. april 2026

Kontaktperson

Ikke oplyst

Uddannelse

Relevant uddannelse

Arbejdsområde

Ældre og pleje