Dragør Kommune – It og DigitaliseringsafdelingenEr du klar til at forme fremtidens digitale løsninger i en af Danmarks smukkeste kommuner?Vil du stå i spidsen for en stærk og velfungerende It og Digitaliseringsafdeling, hvor både sikker drift og fremtidens digitale muligheder er i fokus? Så er du måske vores nye chef for It og Digitalisering.
Hvem byder dig velkommen?
Dragør Kommune søger en engageret og visionær
It og Digitaliseringschef, som vil stå i spidsen for vores It og Digitaliseringsafdeling. Vi er en mindre kommune med store ambitioner om at bruge digitale løsninger til at forbedre borgeroplevelser, effektivisere interne processer og understøtte udviklingen af kommunen som helhed. Afdelingen består af 7 engagerede medarbejdere med en bred vifte af kompetencer, understøttet af eksterne konsulenter. Vi har en serviceminded kultur og god sparring med kolleger, samt vægter stabil drift og sikkerhed højt.
Som It og Digitaliseringschef vil du få ansvar for både strategi, drift og udvikling af kommunens it- og digitaliseringsindsatser. Du bliver en nøgleperson i den digitale transformation og får direkte indflydelse på, hvordan teknologi understøtter kommunens kerneopgaver.
Om stillingen
Som leder af It og Digitalisering får du ansvaret for at sikre en stabil og effektiv drift af kommunens samlede it-løsning.
Stillingen rummer et bredt spænd af opgaver:
- Drift, sikkerhed og stabilitet: Ansvar for en robust, skalerbar og fremtidssikret it-drift. Dine opgaver omfatter strategisk styring af cybersikkerhed, fagsystemer, netværk, servere, pc’er og telefoni – med fokus på høj oppetid, risikominimering og kontinuerlig forbedring.
- Projektledelse og udvikling: Lede digitaliseringsprojekter og implementere nye løsninger, der skaber værdi for borgere og medarbejdere. Dette indebærer bl.a. fokus på implementering af ny teknologi, herunder AI, velfærdsteknologi og M365.
- Ledelse: Du leder og udvikler en afdeling med engagerede medarbejdere og skaber rammer for et godt samarbejde, trivsel og faglig udvikling.
- Tværgående samarbejde: Du arbejder tæt sammen med både direktionen, de øvrige ledere og hele organisationen, og du har en central rolle i at understøtte den samlede kommunale opgaveløsning.
- Budget og ressourcestyring: Ansvar for afdelingens budget, ressourcer og samarbejde med eksterne leverandører.
Dine kompetencer
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste, men vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med IT-drift og digitalisering, gerne fra en politisk ledet organisation.
- Er en motiverende leder med gode kommunikationsevner og evnen til at skabe engagement på tværs af organisationen.
- Kan balancere behovet for stabil drift med en nysgerrig tilgang til nye digitale muligheder.
- Har evnen til at omsætte komplekse tekniske problemstillinger til klare og forståelige budskaber.
- Er samarbejdsorienteret og har blik for både strategi og praksis.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt job, hvor du får stor indflydelse på udviklingen af kommunens digitale fremtid.
- En dynamisk arbejdsplads med kort beslutningsvej og tæt samarbejde på tværs af organisationen.
- Et stærkt hold af kompetente medarbejdere, der brænder for at levere en god og stabil IT-drift og udvikle nye løsninger.
- Et tæt samarbejde med direktionen og øvrige ledere i kommunen.
- En arbejdsplads hvor der er fokus på faglighed, udvikling og trivsel.
Ansættelsesforhold
Ansøgningsfrist er den 23. februar 2026 kl. 12:00, med forventet start 1. april 2026.
Første ansættelsessamtale afholdes den 24. februar 2026, og vi forventer en anden ansættelsessamtale den 26. februar 2026. Kandidater der inviteres til anden samtale vil inden da skulle besvare en case.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunaldirektør Mads Leth-Petersen på telefon 25 67 42 11 eller
madsl@dragoer.dk.
Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.Stillingsbetegnelse
It og Digitaliseringschef
Ansættelsesforhold
Stillingen er uden højeste tjenestetid
Virksomhedsoplysninger
Dragør Kommune
Tiltrædelse
1. april 2026
Ansøgningsfrist
23. februar 2026
Kontaktperson
Kommunaldirektør Mads Leth-Petersen på 25 67 42 11 eller madsl@dragoer.dk
Uddannelse
Relevant uddannelse inden for It og digitalisering
Arbejdsområde
IT, Administration, digitalisering