Gå til sidens indhold

Dragør Kommune

Dragør Kommune

Sygeplejerske søges til Enggården på vores Midlertidig pladser og afd. E – Har du lyst til at gøre en reel forskel – hver eneste dag?

Brænder du for kvalitet, udvikling og faglighed i plejen? Har du lyst til at være en del af en engageret arbejdsplads, hvor borgerens livskvalitet er i centrum? Så kunne du blive en af vores 5 sygeplejersker på Enggården.

Om stillingerne

Dragør Kommune søger en engageret og fagligt stærk sygeplejerske til vores midlertidige pladser og afdeling E, på kommunens eneste plejecenter.
Her bliver du en del af et lille, specialiseret miljø med 8 midlertidige pladser og 5 plejeboliger, hvor borgerne har brug for kortvarige ophold, målrettet rehabilitering og nærværende pleje. Du arbejder tæt sammen med visitationen, hjemmeplejen, praktiserende læger, hospitaler og et bredt tværfagligt team – alt sammen for at sikre et sammenhængende og trygt forløb for borgerne.
Som sygeplejerske hos os får du en central rolle i at sikre, udvikle og løfte den sygeplejefaglige kvalitet. Du bliver en nøgleperson i hverdagen, hvor din faglighed, dit overblik og dit engagement er med til at skabe tryghed og høj kvalitet for både borgere og kolleger.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet sygeplejerske (gerne med erfaring fra at være i en kommunal kontekst, men ikke et krav).
  • Har solid klinisk erfaring og kan træffe sikre beslutninger i komplekse situationer.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt i en uforudsigelig hverdag.
  • Har lyst til at udvikle faglig praksis i tæt samarbejde med kolleger
  • Kommunikerer tydeligt og respektfuldt med blik for både borger og personale.
  • Har et stærkt borgerfokus og værdsætter tværfagligt samarbejde.
  • Er fleksibel, løsningsorienteret og bevarer overblikket i en travl hverdag.
  • Har erfaring med Cura (ikke et krav).

Dine opgaver

  • Sygeplejefaglig vurdering, planlægning og udførelse af pleje i komplekse forløb og akutte forløb.
  • Kliniske vurderinger og systematisk opfølgning hos borgerne
  • Koordinere sammenhængende forløb på tværs af faggrupper og eksterne samarbejdspartnere
  • Dokumentere og kvalitetssikre behandling og pleje
  • Bidrage til kompetenceudvikling og faglig sparring
  • Understøtte en hverdag med fokus på borgerens behov og livskvalitet
  • Ansvarshavende funktion på tværs i huset i weekender – hver 5. uge

Vi tilbyder

  • En struktureret introduktion med mentor
  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en reel forskel
  • Stort fagligt ansvar og mulighed for udvikling
  • Engagerede og imødekommende kolleger
  • Et trygt og inkluderende arbejdsmiljø med plads til humor og forskellighed
  • Du refererer til afdelingsleder som også er uddannet sygeplejerske, som prioriterer trivsel og faglig kvalitet.
  • Mulighed for faglig sparring, undervisning, temadage og meget mere.
  • Sætte præg på den nye funktion som sygeplejerske på vores midlertidige pladser.

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer med mulighed for andet timeantal, hvis du ønsker det. Der planlægges med weekendvagt hver 5. weekend.

Hvis der er noget, du er nysgerrig på, så ring endelig og kom forbi til en snak.  

Om Enggården

Dragør Kommune har en stærk kultur med stærke værdier og en befolkning, som anses som ressourcestærk. Enggården er det eneste plejecenter i Dragør Kommune med i alt 117 boliger, heraf 109 plejeboliger, almene og til borgere ramt af demens. 8 af boligerne er til midlertidigt døgnophold. Herunder er der et daghjem samt et produktionskøkken, der leverer varm mad til borgere på centeret og i kommunen.

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte på mail afdelingsleder E/MTO Tina Bruun Pedersen på telefon 53 73 03 87 / mail tinab@dragoer.dk eller sygeplejerske Sarah Louise Lund på telefon 53 73 03 85, hvis du vil høre mere om stillingen.

Der afholdes samtaler i uge 9, 2026.

Ansøgningsfrist

Søndag den 22. februar 2026.

 

Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.


Stillingsbetegnelse

Sygeplejerske

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger

Omsorgscenteret Enggården

Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist

22. februar 2026

Kontaktperson

Afdelingsleder E/MTO Tina Bruun Pedersen, telefon 53 73 03 87 / mail tinab@dragoer.dk eller sygeplejerske Sarah Louise Lund, telefon 53 73 03 85

Uddannelse

Sygeplejerske

Arbejdsområde

Ældre og sundhed