Kunne du tænke dig at få indflydelse, arbejde tæt på børnene – og samtidig være med til at videreudvikle pædagogikken i et stærkt fællesskab? Så er det måske dig, vi mangler i Børnehuset Sølyst.
Velkommen til Sølyst
Børnehuset Sølyst ligger i skønne Søvang i Dragør – omgivet af grønne arealer, udsigt til vandet og store legepladser, som vi bruger året rundt.
Hos os møder du både vuggestuebørn, børnehavebørn, engagerede medarbejdere og forældre, der alle brænder for at skabe et trygt og udviklende hus.
Vi prioriterer faglighed, kerneopgaven og trivsel højt – både for børn og voksne. Forældresamarbejdet er en vigtig del af vores kultur, og vi arbejder målrettet med respekt, dialog og fællesskab som fundament.
Du kan forvente humor, faglige drøftelser, et åbent arbejdsmiljø og plads til at sige tingene højt – på en ordentlig måde.
Se en kort video om Børnehuset SølystDin rolle som souschef
Som souschef bliver du en central del af ledelsen og får en vigtig rolle i den pædagogiske retning og hverdagens organisering. Du vil både have ledelsesopgaver og være tilknyttet børnehaveafdelingen som pædagog samt være pædagog i vuggestuen til tider.
Dine opgaver bliver bl.a.
- At være stedfortræder i lederens fravær.
- At indgå som pædagog i børnehaveafdelingen – med en kombination af faglige og ledelsesmæssige opgaver.
- Kunne varetage opgaver i hele huset
- At sikre struktur og overblik i hverdagen og bidrage til udviklingen af det pædagogiske indhold.
- At drive og støtte implementering af nye pædagogiske tiltag.
- At give og modtage ledelsessparring.
- At være kulturbærer og tydelig faglig rollemodel for kollegerne.
Vi søger en souschef, der…
Er uddannet pædagog og kan gå forrest i udviklingen af en stærk pædagogisk praksis med fokus på børnefællesskaber.
I din ansøgning vil vi gerne høre konkrete eksempler på, hvordan du
- Tager selvstændige beslutninger i pressede situationer, f.eks. ved akut personalemangel.
- Reflekterer over dine faglige valg og kan sætte ord på den pædagogiske begrundelse bag.
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor kolleger trives og føler sig hørt.
Fortælling fra en forælder i børnehuset Sølyst:
"I Sølyst er der dejligt at være, både for forældre og børn. Vi bliver altid taget godt imod og mødt med et smil fra personalet, og vi har en venlig og behagelig omgangstone med hinanden. Sølyst har stor betydning for vores lokalsamfund i Søvang, hvilket afspejler sig i den måde vi omgås hinanden og den interesse vi som forældre viser i Sølyst: vi engagerer os og har en stor interesse i, at personalet skal have det godt. Vi oplever en personalegruppe, som er omsorgsfulde overfor vores børn og som i høj grad gør sig umage for at skabe de bedste rammer for vores børns trivsel. Vi ser meget frem til at byde vores nye souschef velkommen". Stine – forperson i forældrebestyrelsenEn fortælling fra en medarbejder i Børnehuset Sølyst:
"Jeg er glad for at arbejde i Børnehuset Sølyst fordi der er en rigtig god stemning og stor hjælpsomhed blandt kollegerne. Vi har forberedelsestid, som giver mig/os mulighed for at planlægge hverdagen og det pædagogiske arbejde på en måde, der gavner både børnene og os som personale. Vores leder lytter, bakker os op og giver os medansvar, hvilket skaber trivsel og engagement i hverdagen". Katja - medarbejderEr det dig?
Hvis du tænker
“Ja – det er lige mig!”, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Til en eventuel samtale aftaler vi opstart og praktiske detaljer.
Vil du vide mere,
er du velkommen til at kontakte Charlotte på mail
charlottee@dragoer.dk eller telefon 21 20 25 16.
Frist
11. februar 2026.
Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.Stillingsbetegnelse
Pædagog
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
Børnehuset Sølyst
Tiltrædelse
Snarest muligt
Ansøgningsfrist
11. februar 2026
Kontaktperson
Charlotte, mail charlottee@dragoer.dk / telefon 21 20 25 16
Uddannelse
Pædagog
Arbejdsområde
Daginstitution