Gå til sidens indhold

Dragør Kommune

Dragør Kommune

Vil du være med til at gøre en forskel – hver dag, med tid til forberedelse?

Pædagog søges til Børnehuset Sølyst i Dragør, da vi ikke fik en pædagog sidst vi søgte søger vi igen.

Brænder du for at skabe trygge, inspirerende og udviklende rammer for børn? Har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt og hjertevarmt team, hvor samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Velkommen til Børnehuset Sølyst

I hjertet af naturskønne Søvang i Dragør – tæt på strand, skov og frisk luft – finder du vores dejlige børnehus. Her bor både vuggestue- og børnehavebørn, omgivet af grønne områder og en stor, indbydende legeplads.

Hos os møder du
  • Glade og nysgerrige børn
  • Engagerede og samarbejdende forældre
  • Kollegaer der arbejder med faglighed og stort hjerterum

Vi arbejder med nærvær, fællesskab og pædagogisk kvalitet – og vi søger nu en ny kollega, der vil være med til at styrke vores fælles praksis.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet pædagog – eller har solid erfaring som pædagogisk assistent.
  • Har lyst til at skabe inspirerende læringsmiljøer, hvor børn trives og udvikler sig
  • Brænder for at styrke børns leg, relationer og nysgerrighed
  • Arbejder selvstændigt og reflekteret – og bidrager aktivt til det faglige fællesskab
  • Trives i tæt samarbejde med kollegaer, ledelse og forældre
  • Kan skabe trygge og forudsigelige rammer – både for det enkelte barn og børnegruppen

Hos os får du

  • En hverdag med mening, hvor du gør en forskel – og hvor dine idéer bliver hørt
  • Et positivt og velfungerende arbejdsmiljø med plads til både grin og faglig sparring
  • En arbejdsplads med ambitioner om høj pædagogisk kvalitet og forberedelsestid
  • Skønne børn, engagerede kollegaer og fantastiske udearealer
  • Mulighed for at arbejde både i vuggestue og børnehave – alt efter interesse og kompetencer
  

Er du vores nye kollega?

Så send os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål, eller vil du gerne se huset og hilse på os, så er du meget velkommen til at kontakte os eller kigge forbi til en kop kaffe og en snak.

Kontakt Charlotte på telefon 21 20 25 16 eller Neel på telefon 21 54 93 57.

Kom og vær med til at skabe en hverdag fyldt med nærvær, leg og læring i Børnehuset Sølyst!
 

Frist

12. november 2025.
 

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.


Stillingsbetegnelse

Pædagog

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger

Børnehuset Sølyst

Tiltrædelse

1. januar 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist

12. november 2025

Kontaktperson

Charlotte, telefon 21 20 25 16
Neel, telefon 21 54 93 57

Uddannelse

Pædagog

Arbejdsområde

Daginstitution