Da den ene af vores støttepædagoger har fået anden ansættelse i Dragør Kommune, og den anden er flyttet til Nordsjælland, søger vi 2 dygtige og erfarne pædagoger med relevant efteruddannelse.
Ønsker du at arbejde praksisnært med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i vores velfungerende og veldrevne dagtilbud?
Så er Dragør Kommune det helt rigtige sted at udøve og udvikle dine kompetencer i tæt tværfagligt samarbejde med dagtilbud og andre tværfaglige samarbejdspartnere.
Er du uddannet pædagog med solid erfaring fra 0-6 års område, og har du interesse for og erfaring med inklusion og fællesskabers betydning, så kan denne stilling måske være noget for dig.
Vi er en lille kommune med 6 dagtilbud, 3 skoler og en specialklasserække, vi er desuden ved at etablere et nyt skoletilbud til børn med særlige behov.
Vi kender hinanden og arbejder sammen på kryds og tværs for at skabe en sammenhængende og god hverdag for børn og unge i Dragør.
Dragør Kommune ønsker at kvalificere den pædagogiske praksis, så flere børn er sikret en lokal forankret pædagogisk indsats, der understøtter børnenes trivsel og udvikling.
Du vil være ansat under lederen af støttekorpset, og have dit daglige arbejde i institutionerne.
Der er månedlige personalemøder i korpset, hvor du mødes med din leder og dine kollegaer.
Vi har løbende visitation hver 6. uger efter ressourceteamsmøder i alle institutionerne.
Visitationen af vores ressourcer bygger på klare pædagogiske indsatser med en ressourceorienteret tilgang til det pædagogiske arbejde.
Vi forventer, at du:
- Har pædagogisk uddannelse og erfaring indenfor 0-6 års-området
- Har relevant efteruddannelse, f.eks. autisme, ADHD mv.
- Kan arbejde selvstændigt ud fra for en pædagogisk målsætning
- Kan navigere i og indgå i institutionernes kultur, og samtidig medvirke til at udvikle den
- Kan være fleksibel i forhold til skift i arbejdsopgaver
- Kan samarbejde og modtage vejledning fra ressourceteams og inklusionskonsulenter
- Har vilje til og evner til, at gøre en positiv forskel for den enkelte og for fællesskabet
- Møder både børn, kolleger og forældre positivt og imødekommende
Vi tilbyder:
- Fagligt og socialt fællesskab: En arbejdsplads kendetegnet ved et godt fagligt og socialt fællesskab
- Tæt ledelse: Anerkendende, tillidsbaseret, der har fokus på at spille dig god
- Godt arbejdsmiljø: En arbejdsplads, hvor kollegialt samarbejde og trivsel prioriteres højt
- Indflydelse: Mulighed for at sætte dit præg på arbejdspladsen og stor frihed i tilrettelæggelsen af din arbejdsdag
- Et team på 5 fagligt velfunderede støttepædagoger
- Skønne børn og et godt forældresamarbejde
- En varieret hverdag
- Faglig sparring
- Ressourcestærke familier
- Fagligt stærke dagtilbud
Du kan kontakte afdelingsleder Jeanne Skat Sørensen via telefon 51 29 52 79 (har ferie uge 31-33), eller inklusionskonsulent Lene Bendtsen via telefon 51 56 45 76 ved eventuelle spørgsmål til stillingen.
Ansøgningsfrist
Den 24. august 2025.
Ansættelsessamtaler bliver afholdt den 26. august 2025
Ansættelse den 1.september 2025, eller snarest derefter
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.Stillingsbetegnelse
Pædagog
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
Dragør Kommune
Tiltrædelse
Ansættelse den 1.september 2025, eller snarest derefter
Ansøgningsfrist
24. august 2025
Kontaktperson
Afdelingsleder Jeanne Skat Sørensen, telefon 51 29 52 79 (har ferie uge 31-33) eller inklusionskonsulent Lene Bendtsen, telefon 51 56 45 76
Uddannelse
Pædagog
Arbejdsområde
Daginstitution