Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi både har fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen – og på at skabe en hverdag med plads til godt humør? Så er du måske vores nye kollega.Til Ydelsesteamet i Dragør Kommune søger vi en erfaren ydelsessagsbehandler pr. 1. juli 2025 eller snarest muligt. Stillingen er på 37 timer om ugen.
Hos os bliver du en del af Ydelses- og Socialservice, som består af 8 engagerede medarbejdere med forskellige funktioner. Vi prioriterer faglighed, ansvarlighed og samarbejde højt, og vi lægger vægt på, at vores arbejdsdag også må være præget af nærvær, fleksibilitet – og plads til at grine sammen.
Selvom du får dit eget ansvarsområde, står du aldrig helt alene: Vi hjælper hinanden og bruger aktivt kollegial sparring for at sikre den bedst mulige opgaveløsning. Her er plads til at udvikle sig både fagligt og personligt – og vi er sammen om at gøre vores arbejdsplads til et godt sted at være. Vi tror på, at høj faglighed og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Om stillingen og dine arbejdsopgaver
Som vores nye ydelsessagsbehandler vil dine primære arbejdsopgaver være at:
- Behandle digitale ansøgninger om kontanthjælp, uddannelseshjælp samt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse
- Sikre korrekt udbetaling af ydelser efter Lov om Aktiv Socialpolitik
- Behandle enkeltydelser og administrationssager
- Foretage opfølgning på løbende forsørgelsessager
- Yde råd og vejledning til borgerne
- Afholde samtaler om forsørgelsesydelser for borgere, der ikke kan søge digitalt
- Varetage administrative opgaver i forbindelse med udbetalingerne
- Dokumentere og arbejde systematisk i KY samt andre relevante IT-systemer
Du vil få ansvar for dit eget ydelsesområde. Der er andre ydelsessagsbehandlere i teamet, men de arbejder med andre områder, så det er vigtigt, at du trives med selvstændigt ansvar og kan strukturere din egen arbejdsdag. Samtidig vil du have mulighed for at sparre med dine kollegaer, så du ikke står alene med de svære opgaver.
Vi forventer
- At du har solid erfaring som ydelsessagsbehandler
- At du har kendskab til kontanthjælpsreformen, der træder i kraft 1. juli 2025
- At du kan arbejde selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
- At du trives med at sidde alene på dit område, men også bidrager aktivt til sparring med kollegaerne
- At du håndterer myndighedsrollen professionelt og respektfuldt over for borgerne
- At du har flair for tal og evne til at arbejde med kompleks lovgivning
- At du har erfaring med arbejdet i KY og er villig til at holde dig opdateret i fagsystemet
- At du har relevant uddannelse som kontoruddannet, socialrådgiver, socialformidler, administrationsbachelor – eller har tilsvarende erfaring
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt team med fokus på kollegial sparring og godt arbejdsmiljø
- En arbejdsplads med høj grad af selvstændighed og ansvar
- Gode muligheder for løbende faglig udvikling og efteruddannelse
- Et engageret og hjælpsomt kollegafællesskab, hvor vi spiller hinanden gode
- En organisation, hvor trivsel, fleksibilitet og faglig kvalitet går hånd i hånd
- En arbejdsplads, hvor vi også tager os tid til at have det sjovt og skabe en positiv stemning sammen
- Mulighed for ugentlig hjemmearbejdsdag
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nanna Stewart telefon 32 89 02 53.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.Stillingsbetegnelse
Sagsbehandler
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
Ydelsesteamet
Tiltrædelse
1. juli 2025
Ansøgningsfrist
21. maj 2025
Kontaktperson
Afdelingsleder Nanna Stewart telefon: 3289 0253
Uddannelse
Socialrådgiver eller anden administrativ baggrund
Arbejdsområde
Ydelse