Store Magleby Skole søger en engageret og visionær skoleleder til at sikre udvikling og trivsel for både elever og medarbejdere. Vil du stå i spidsen for en velfungerende og ambitiøs skole, hvor elevernes trivsel, læring og fællesskab er i centrum? Har du lyst til at videreudvikle en skole med stærke traditioner, lokal forankring og en inkluderende kultur?
Om stillingen
Store Magleby Skole er en veldrevet tre-sporet skole med engagerede medarbejdere, der arbejder målrettet på at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for alle elever. Skolen prioriterer faglighed, motivation og inkluderende fællesskaber og har fokus på læringsfællesskaber, praksisnær undervisning, teknologiforståelse og innovation.
Store Magleby Skole er en del af Center for Børn, Skole og Familie, som rummer dagtilbud og skoler, såvel som Støttekorps, PPR-funktion og Børne-, unge- og familierådgivning. Så vi har samlet alle kompetencer under en hat og er ambitiøse omkring at bruge det til at skabe de bedste opvækstbetingelser for alle børn, unge og familier i Dragør.
Som skoleleder får du ansvaret for at lede og motivere skolens ledelse og medarbejdere med henblik på at nå skolens pædagogiske og faglige mål. Du vil være ansvarlig for den daglige drift og sikre, at økonomien balancerer, samtidig med at skolens ressourcer udnyttes bedst muligt. Du skal derfor være god til økonomistyring og have et godt administrativt blik. Du vil også være leder for SFO’en, som du leder i tæt samarbejde med de to faglige koordinatorer, der varetager den daglige ledelse og planlægning på SFO’en i samarbejde med medarbejderne.
Du bliver en del af et ambitiøst skoleområde og skal videreudvikle skolens faglige og pædagogiske retning i tråd med kommunale mål og strategier, herunder Dragør-modellen og det nye kvalitetsprogram for skolerne. Med fokus på forandring og organisatoriske læringsprocesser er din opgave at styrke et inkluderende læringsmiljø, hvor alle elever trives og deltager aktivt.
I Dragør Kommune ønsker vi at blive endnu dygtigere til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn ud fra deres ressourcer og potentiale. Derfor skal alle ledere, ressourcepersoner og medarbejdere på skolerne deltage i et større kompetenceudviklingsforløb, som strækker sig over de næste to år.
Om lederfællesskabet
Du bliver del af et stærkt lederfællesskab i Dragør Kommune bestående af to andre skoleledere, centerchefen, PPR-lederen samt lederen af Børne-, unge- og familierådgivningen. Sammen arbejder I for at styrke trivsel og læring på kommunens skoler og skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.
Som skoleleder på Store Magleby Skole bidrager du aktivt til samarbejdet og deltager i fælles udviklingsopgaver, hvor Dragør Kommunes mindre størrelse muliggør smidige beslutningsprocesser og stærke relationer.
Vi søger en skoleleder, der:
- Har solid ledelseserfaring fra skoleverdenen og en tydelig pædagogisk profil
- Arbejder ambitiøst med, at alle børn har deltagelsesmuligheder i fællesskaber
- Forstår vigtigheden af dialog og samarbejde med ansatte, skolebestyrelse, forældre, skolelederkolleger og forvaltning
- Kan kommunikere tydeligt og troværdigt og er synlig og nærværende i hverdagen på skolen
- Arbejder engageret med at skabe et godt arbejdsmiljø og at understøtte en positiv skolekultur.
- Er empatisk og bidrager aktivt til gode arbejdsfællesskaber, både på skolen, som del af lederfællesskabet og i Dragør kommune som helhed
- Kan tænke strategisk og proaktivt arbejde med udvikling af skolen i overensstemmelse med skolens og kommunens mål og strategier.
- Har en god forståelse for økonomistyring og administrative opgaver
- Er ambitiøs på skolens vegne og ser muligheder for udvikling
Om Dragør Kommune
Dragør er en af landets mindste kommuner, med godt 14.500 indbyggere. Vi bruger vores størrelse som en fordel, og har en lille og smidig organisering og en uformel samarbejdsform. Vi har et organisatorisk pejlemærke, der lyder ”Vi skaber i fællesskab den værdi, vi ville ønske for vores nærmeste” – så vi er stærkt optaget af, at vores indsatser har effekt for borgerne, og så god effekt som muligt inden for den økonomi vi har.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. juni 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling med Skolelederforeningen.
Ansøgningsfrist
Hvis du ønsker at søge stillingen, skal vi have din ansøgning senest den 27. marts 2025
AnsættelsessamtalerVi forventer at afholder første runde samtale i uge 14 og anden runde i uge 17.
Forud for 2. samtale skal du udføre en test, som du får en tilbagemelding på mellem de to samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Lasse Falck Steenland, på. telefon: 42 12 39 00 (send gerne en sms forinden).
Ved ønske om et besøg på Store Magleby Skole, kan der rettes henvendelse til viceskoleleder og pædagogisk afdelingsleder, Steen Nielsen på telefon. 30 10 10 83
Hvis du får stillingen, sørger vi selvfølgelig for at tilrettelægge et introforløb, så du får de bedste forudsætninger for en god start i jobbet.
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.Stillingsbetegnelse
Skoleleder
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
St. Magleby Skole
Tiltrædelse
1. juni 2025
Ansøgningsfrist
27. marts 2025
Kontaktperson
Lasse Falck Steenland, på. tlf.: 42 12 39 00
Steen Nielsen på tlf. 30 10 10 83
Uddannelse
Relevant uddannelse og erfaring
Arbejdsområde
Skole