Gå til sidens indhold

Dragør Kommune

Dragør Kommune

Underviser til genåbnet Dramaskole

Dragør Musik- og Kulturskole mangler en fantastisk lærer til at varetage opstart og undervisning på vores genåbnede Dramaskole.

Når man laver teater og fortæller historier sammen med andre, bruger man sin fantasi, krop og koncentration. Teater er en holdsport, hvor alle, der kan lide at lege og har lyst til at udfordre sig selv kan være med. På et teaterhold skal man hele tiden lytte til de andre og bygge videre på de andres ideer. Ligesom grundtanken i improvisation, det at sige ”Ja og…”. Man kan ikke gøre det forkert, man kan kun gøre sit bedste.

I 2020 blev dramaskole-delen af Dragør Musik- og Kulturskole lukket i forbindelse med besparelser. Denne beslutning er nu omgjort og vi kan genåbne dramaskolen, hvilket vi er glade for.

Derfor søger vi en underviser, som udover at elske at undervise børn i teater, også brænder for udvikling og opbygning af vores dramaskole. Der vil i stillingen være rig mulighed for i samarbejde med ledelsen at sætte kursen for skolens indhold.

Du vil indgå i et engageret lærerteam med et højt fagligt niveau. På skolen brænder vi for at formidle musik og kultur til børn og unge. Vi ønsker at gøre brug af hinandens styrker, og ser forskelligheder som et plus. Vi værdsætter samarbejde og sætter trivsel højt, og dit bidrag til dette vil blive vægtet på lige fod med dine kollegers.

Vi forventer, at du

  • Har godt humør, er engageret og er god til at samarbejde
  • Har relevant uddannelse – erfaring er godt, men intet krav.
  • Har mod på at være med til at udvikle Musik- og Kulturskolen sammen med dine kolleger
  • Har lyst til at formidle din kunstneriske viden til andre heriblandt elever og kolleger
  • Har nysgerrigheden til at søge nye undervisningsformer

Vi kan tilbyde dig

  • 3,15 timer pr. uge på Dragør Musik- og Kulturskole.
  • Verdens hyggeligste Musik- og Kulturskole
  • Skønne, aktive og topkvalificerede kolleger
  • Fuld opbakning til gode, skøre indfald

Stillingen er tidsbegrænset til sæson 22/23 som løber fra 1. august 2022 til 30. juni 2023 med undervisning 35 uger mellem 12. august 2021 til 12. juni 2022.

Ansøgningsfrist

Ansøgning bedes indsendt inden mandag den 30. maj 2022 kl. 8.00.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 9. juni.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/vores-kommune/job-i-dragoer-kommune/soeg-job/

Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Jacob Honoré på jacobh@dragoer.dk eller på mobil 51 56 38 43.

Dragør Kommune har ca. 14.000 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.000 medarbejdere. Dragør er kendt for den gamle bydel, sit levende og aktive havnemiljø med fiskerbåde og fritidssejlere, Hollænderbyen og de mange skønne naturområder langs Amagers kyst.

Stillingsbetegnelse

Lærer

Ansættelsesforhold

Stillingen er på 3,15 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger

Musik- og Kulturskolen

Tiltrædelse

1. august 2022 til 30. juni 2023

Ansøgningsfrist

30. maj 2022

Kontaktperson

Jacob Honoré på jacobh@dragoer.dk eller på mobil 51 56 38 43

Uddannelse

Relevant uddannelse

Arbejdsområde

Dramaskole